Vækst er smertefuldt. Ændring er smertefuld. Men intet er så smertefuldt som at blive hængende, hvor du ikke hører til.
NR Narayana Murthy
Når vi har ondt i livet, har vi brug for ikke at føle os alene. Derimod har vi brug for støtte og hjælp til at komme igennem den svære tid.
Enhver krise kan åbne for muligheder og indsigter, og dermed kan krisen blive en vej til udvikling.
Du vil muligvis revurdere dit liv, finde nye værdier og opdage at noget der tidligere var uvæsentligt, pludselig bliver meget vigtigt for dig. Sådan kan vi vokse af kriser og skabe os et bedre liv.
Jeg tilbyder psykoterapi i Aarhus, og et rum hvor der er plads til at åbne for sårbare og smertefulde sider, og hvor der er plads til udvikling, refleksion og hjælp til at komme igennem det svære.
Jeg er her for at minde dig om at mærke og leve, hvem du virkelig ér.
Jeg vil gennem psykoterapi støtte dig og hjælpe dig igennem det, du kæmper med, og følges med dig der hvor livet måske føles svært, uudholdeligt, skamfuldt og meningsløst.
Jeg er der med en støttende og bevidst hånd i ryggen, og jeg hjælper dig med at komme i kontakt med dine ressourcer, så forandringen bliver mulig.
Hos mig kan du sætte tempoet ned, mærke efter og lytte indad. Stilheden til at lytte til dit indre kan vise dig vej til dit næste skridt i livet.
I alle psykoterapi sessioner vil du blive med et åbent hjerte og sind, samtidig med at jeg gør brug af min skarpe intuition og min evne til at møde dig lige dér, hvor du er.
Jeg tilbyder at være din rejsefælle og følges med dig på din rejse hjem til dig selv. Hjem til det sted i dig, hvor du oplever kærlighed, glæde og indre ro.
Der kan være mange forskellige årsager til, at du opsøger et psykoterapeutisk samtaleforløb
Tematikker som ofte kommer i terapien:
- Selvudvikling
- Stress, udbrændthed eller indre uro
- Traumatiske oplevelser
- Selvværdsproblematikker
- Problemer i relationer
- Svært ved at mærke følelser og kroppens signaler
- Livskrise – eksistentielle kriser i forbindelse med livsovergange, sygdom, dødsfald eller andre former for personlige tab
Psykoterapi er forandring og personlig udvikling
Psykoterapien kan hjælpe dig med at undersøge dine udfordringer og ubalancer, blive bevidst om dem, og mærke dem i din krop.
Du vil få oplevelsen af at kunne mærke dig selv og blive i stand til at leve et liv i mere overensstemmelse med dine egne værdier, følelser, grænser og behov.
Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves.
Integral psykoterapi
Jeg arbejder oplevelsesorienteret og ud fra integral psykoterapi.
Integral betyder helhedsorienteret og inkluderende i både krop, sind og sjæl. Psykoterapien tager udgangspunkt i, at vi hver især er unikke og komplekse organismer.
Den integrale psykoterapi består af en bred vifte af psykologiske retninger og metoder. Det giver mig en grundlæggende værktøjskasse, som kan bruges til at arbejde med livets temaer og processer.
Den integrale psykoterapi er en mulighed for at du, som klient, kan arbejde med flere lag af din identitet og blive bevidst om, hvem du dybest set er. Det er en rejse igennem flere lag og stadier. Vi arbejder altid sammen med udgangspunkt i det, som giver mening for dig og det, som fylder i dit liv.
Det ordløse kan åbne op for blokeringer
I psykoterapien hos mig vil du kunne blive præsenteret for ordløs terapi såsom øvelser på gulv, kropsterapi, meditation og tegneterapi. Igennem et ordløst rum kan du blive mere bevidst om dine blokeringer, og til at få fat i de indre ressourcer, som skal til, for at du er i stand til at lave positive forandringer i dit liv.
Louise rummer en hengivenhed og en evne til at omfavne et menneske med sin bløde milde energi, og samtidig en power, der kan stå roligt og spejle selv de mest voldsomme følelser i os. Dertil kommer hendes klare intuitive fornemmelse for hvad der rør sig i andre.
Anders
Louise har en utrolig stor kraft og et stort nærvær og empati, hvor hun kan heale og bære uendelig meget. Hun er et lysvæsen og evner at trække og mærke noget, der er større, Louise har en stor omsorgsfuldhed, respektfuldhed og kærlig tilgang til det terapeutiske rum, hvor klienten vil blive rummet på en moderlig måde. Louise har en stor styrke i både de tidlige skader, men også i kontakten til det der er større og til essensen. Hun evner en stor spændvidde i terapien.
ID-supervisor
Louise holder et fint rum, støtter og udfordrer dig kærligt og nænsomt på din rejse.