TRE® event med fokus på nærvær og fordybelse på Himmelbjerggården i Ry
Dette to-dages event henvender sig til dig, der gerne vil afprøve TRE® metoden og genetablere kroppens naturlige evne til selvregulering og dermed øge din bevidsthed om at nære forbindelsen mellem krop og sind.
TRE® eventet vil koble teori og TRE® i praksis, og du vil blive introduceret til meditation og QiGong. Du kommer til at lave TRE® begge dage sammen med andre og med fokus på egen proces.

Hvor og hvornår?
Lørdag den 5. april 2025 kl. 11-18.30 og
Søndag den 6. april 2025 kl. 9-15
på Himmelbjerggården
Himmelbjergvej 11, 8680 Ry
På kurset får du
- Indlæring af TRE®-metoden, så du kan påbegynde arbejdet med selvregulering og det at komme ned i kroppen.
- I trygge rammer, kan du nysgerrigt undersøge din krops automatiske mønstre, og du får mulighed for at forløse gamle potentielt smertefulde erindringer, som er lagret i kroppen, uden at skulle fortælle historierne, placere ansvar og analysere.
- Oplevelsen af TRE® i en gruppesammenhæng, hvor kroppen lader sig inspirere af andre, og hvor du får mulighed for at mærke dine mønstre i relation til andre.
- Indsigt i den viden, der ligger bag vores organismes smukke evne til at forløse og regulere sig selv. Herunder undervisning omkring psoasmusklen, vagusnerven, stressresponser.
Overnatning
Der er mulighed for overnatning på Himmelbjerggården.
Priser:
Delt værelse 400 kr. pr. nat
Enkeltværelse 600 kr pr. nat
Indtjekning:
Du kan få adgang til værelset fra kl 17.00.
Du skal selv medbringe sengelinned.
Pris og tilmelding
Pris 2.300 kr.
Early Birdy-rabat:
Før 31/12-2024: 1.700 kr. (brug rabatkoden: earlybirdy1)
Før 31/1-2025: 2.000 kr. (brug rabatkoden: earlybirdy2)
Tilmelding er bindende.
Hvem kan deltage på kurset?
Alle er velkomne til at deltage på vores TRE® event.
Du kan både deltage, hvis du har lidt erfaring med TRE metoden, og hvis det er helt nyt for dig.
For den lidt mere erfarne TRE udøver kan dette kursus bruges til at få ny erfaring, opleve TRE i en gruppe, få genopfrisket det teoretiske, og/eller få besvaret nogle spørgsmål.
Vi anbefaler ikke gravide at deltage.
Medbring
Medbring: Yogamåtte, tæpper, pude, notesbog, skriveredskab, løstsiddende tøj og hjemmesko/uldsokker.
Ved tilmelding sendes et helbredsskema, som bedes udfyldt. Oplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse med GDPR. Skulle vi have uddybende spørgsmål til dine helbredsoplysninger, kontakter vi dig.
Ved 10 eller færre deltagere afholdes TRE eventet med to providere.
Forplejning
Inkluderet:
Te, kaffe og snacks.
Tilkøb af forplejning:
385 kr.
(aftensmad lørdag samt morgenmad og frokost søndag)
TRE® metoden

TRE® (Tension & Trauma Releasing Exercises) er traumeforløsende øvelser samt er en kropslig vej at opnå indre ro i krop og sind.
TRE® indeholder 7 øvelser, der aktiverer kroppens naturlige evne til at slippe stress, spændinger, smerter og traumer.
Igennem øvelserne vil du opleve vibrationer (neurogen tremor), rystelser og blide bindevævsstræk, og efter øvelserne oplever de fleste en afslappende tilstand og velvære i kroppen.
Behandlerne

Louise Møldrup
Louise er selvstændig ID-psykoterapeut, fysioterapeut og udd. TRE-provider fra TRE Denmark. Hun er desuden naturterapeut studerende.
www.louisemoeldrup.dk

Hanne Vesterager Madsen
Hanne er lærer og driver selvstændig virksomhed som ID-psykoterapeut med over 20 års erfaring. Hun har undervist og superviseret på ID-Academy i 8 år og er udd. TRE-provider fra TRE Academy Denmark.
www.openmindpsykoterapi.dk

Kim Skelmose
Kim er uddannet gestaltterapeut med over 20 års erfaring. Han er advanced TRE-provider og mangeårig supervisor i feltet. Han er desuden uddannet ved Stanislav Grof i holotropi.

Rikke Høst Danielsen
Rikke er audiologopæd. Hun er udd. TRE-provider fra TRE Academy Denmark og åndedrætsterapeut. Rikke er desuden Qigong- og Yin Yoga instruktør. www.breathfulness.dk